Stormvejr

I dag oplevede jeg mit foerste store stormvejr i Brasilien. Det var helt ekstremt, der kom vand end under doerene og palmerne laa naesten ned, elektriciteten gik, og mine vaertsforaeldre kunne ikke komme paa arbejde fordi garageporten er elektrisk og de under ingen omstaendighed ville ud i regnen. Saa vi blev i huset, jeg lavede negle og laeste med lommelygte, de andre sov eller traenede min lilebror i udtalen. Det var meget hyggeligt, om aftenen kom elektriciteten igen og min vaertsmor lavede varm suppe. Alt i alt en meget hyggelig dag:)

Sidste weekend var jeg paa konference med alle udvekslingsstudenterne og alle rotarianere, interactianere og rotaractianere. Det var tusind mennesker fordelt paa et par hoteller i en lille by i mineas gerais. Det var super koldt!
Hele weekenden gik godt, med fremlaeggelser og smil og hoeflighedsfraser. Vi fremstod naesten alle som de perfekte udvekslingsstudenter (hvilket vi selvfoelgelig ogsaa er) ;)
Loerdag morgen skulle vi lave vores praesentation. Vi havde lavet en sang, den bestod af en helt masse smaa dele af alle vores nationalsange. Alle sage at det blev rigtig smukt, specielt japans del fik naeste alle til at tude. Det var super fint.

Soendag morgen da alle var nede i receptionen for at tjekke ud og sige farvel, valgte mit held saa at vaenne. Der var omkrin 150 personer i receptionen og min venner sad i nogen sofaer. Der var ikke flere pladser i sofaerne saa jeg satte mig paa kandten af kaffebordet for at kunne snakke med. Det var der ikke nogen der sagde noget til, saa jeg blev siddende. Kaffebordet bestod af en tyk traeramme som jeg sad paa, og inde i midten en stor glasplade.
Da jeg ville rejse mig op, rykkede jeg lidt tilbage for at kunne finde stoette, og det skulle selvfoelgelig ske... glaspladen faldt ud med et brag og smadredes foran 150 rotarianere.
Loira.
Det blev det helt store emne hvordan den der pige fra.. USA?? hende den blonde.. havde smadrede hotellets kaffebord.
Jeg skulle heldigvis ikke betale noget, og der var mange der bare var bekymrede for om jeg havde slaaet mig (jeg skar mig faktisk en lille smule paa baglaaret) Der var ingen der var sure. Bagefter fortalte alle mig selvfoelgelig at det da ikke er meningen at man kan sidde paa bordet.. Det kunne i ikke lige have naevnt ti min siden.

Well det var en fin weekend og der var et dejligt humoer i huset da jeg kom hjem:)

Anne