Brasiliansk way of thinking

Så er det vidst tid til endnu en update.
Jeg har fået flere forespørgsler på lidt mere information om kulturen og maden, og jeg skal prøve at opfylde jeres krav.

Maden: Jeg er begyndt at få det sværere med maden, for den består af et stort måltid (frokost) med ris, bønner kød og en form for salat. Men ellers består resten af måltiderne hovedsagligt af hvidt brød og ost. Jeg kan slet ikke spise nok af det til at blive ordentligt mæt, og har gået med ondt i maven de sidste par dage. Jeg kan ikke vente på at rugbrødspakken kommer.
Flere af mine venner herovre har fortalt at man faktisk godt kan skaffe rugbrød, så jeg tror jeg må på jagt næste gang jeg kommer ind i et større supermarket. De drikker sodavand til hvert måltid. Jeg drikker sodavand i weekenderne. Jeg ved ikke hvordan jeg gør det, men pludselig har jeg lyst til at være mere viljestærk på f.eks. det område?? Det ligner jo ikke mig at sige nej til et glas iskold cola efter skole, når der er 37 grader udenfor.

Personligheder: Altså, her i weekenden var jeg ved at gå helt i flint over de her brasilianere og deres "vi når det nok" og "det er ikke så vigtigt" attitude.
Jeg var til kæmpe rodeo, brasiliens største. Det var rigtig mange mennesker. Vi skulle med bus derhen og det tog godt og vel to en halv time, jeg var meget utålmodig, så turen virkede lang. Da vi endelig kom skulle der tages billeder foran bussen, snakkes og pakkes sammen, og mine venner ville ikke gå før de andre også gik. Okay så. Vi begynder endelig at gå hen for at skaffe vores billetter, da vi finder køen er der bare mas og trængsel til den helt store guldmedalje. Værre end foran til nephew koncerten skanderborg 2009. Og det var samtidig støvet og varmt, hvilket ikke er den bedste kombi. Da vi så har stået i den her uregerlige kø i godt en time. Begynder mine venner at mase sig ud, det forkerte vej. Jeg bliver meget stædigt og forlanger at få af vide hvad der foreår før jeg opgiver min plads i køen. "Nåå ja, vi kan ikke købe med rabat her.. Pyt skidt:)" Da vi kom ud i køen var jeg meget frustreret, og da jeg så at de tog det helt roligt, blev jeg endnu mere frustreret. De var så afslappede omkring at vi lige havde stået en time i helvede for ingen verdens nytte. Nånå, jaja, så går vi da bare lidt videre. Her er der en kø.. lad os stille os her. Anne: "øh hvad med at spørge nogen af de andre i køen om dette er den rigtige?" jojo, det kan vi da godt. Det var det så ikke, så vi skulle videre til den næste. Det er den rigtige og den er godt og vel 200 meter lang. Rygterne svirrer om at nu er der ikke flere billetter, og nu er der sket et slagsmål så salget er stoppet osv osv. Min veninde for det dårligt og vil tilbage til busssen. Så to af os følger hende derned mens Andre og jeg bliver i køen. Pludselig sker der noget, alle kommer løbende oppe fra den ende af køen der er tættest på billetsalget, mens de hoster og holder deres trøjer for munden, og nu kan vi også mærke det. Røg eller gad af en eller anden art er sluppet ud og alle løber mod busserne og hoster. Andre og jeg prøver at ringe til de andre men telefon nettet er overfyldt, så vi kommer ind på andre linier og kan ikke få kontakt. Røgen eller gassen (vi fandt aldrig ud af hvad det var) var blæst væk, og der var ro over det igen. Vi beslutter os dog for at gå tilbage til bussen og finde de andre.
Da vi kommer derhen ser vi Kate og Ana Paula (vores veninder) stå og snakke med nogen fremmede mænd ved en anden bus. Det viser sig at de har rodet sig ud i at betale for nogen billigere billetter, men var blevet snydt. Og nu venter de på at ham der løb med pengene kommer tilbage. Det gør han ikke, men en af de andre mænd betaler pengene tilbage.

Nu vil Ana Paula give op, og tilbage til bussen. Der bliver jeg sgu vred og råber og bander af dem (på dansk) og får dem til sidst overbevist om at vi ikke er kommet alt den vej for at give op. og at der stadig er otte timer til bussen køre hjem igen. Vi går op til ungdomsbilletsalget, springer køen over under protest for andre, og er inde inden en halv time. Nogen gange er det godt med lidt dansk kontrol. Vi endte med at have en rigtig dejlig nat derinde, og var først hjemme kl. ni om morgenen dagen efter.

Men det ^^ er typisk brasiliansk holdning. Det kan let ske at de siger: jeg kommer om en time, og dukker op tre timer efter, eller slet ikke kommer. Og der er ikke rigtig noget der er vigtigt at nå, eller gøre. Da jeg for en uge siden ville begynde at planlægge min fødselsdags fest på lørdag blev min familie helt overraskede, allerede?? Og jeg var stresset over at der ikke var tid nok.

Der fik i lige en lang en, og jeg ved godt den også handlede om en fest, men det er det kulturen her hos mig går ud på, masser af fester helst flere om dagen! Og det er også dejligt. Jeg kommer ikke ud og se ting, sightseeing osv. men jeg syntes bare det at være omkring brasilianerne hver dag giver mig stort indblik i kulturen og hjælper mig til at forstå hvordan jeg skal tolke deres opførsel, og hvordan jeg selv skal opføre mig. Jeg mener i hvert fald ikke at jeg mangler noget:)

-Anne