Kære bloglæsere jeg har nu forsømt jer igen, igen.
Men jeg kan fortælle jer at jeg endnu engang har oplevet en fantastisk masse, som der slet ikke er plads til på den blog.
Jeg vælger derfor at fortælle om julen i brasilien:
I går, d. 24. brugte vi hele dagen på at rende rundt ovre ved min bedstemor og binde ind, lave mad, gøre klar og hyggesludre. Jeg fik forklaret lidt om vores danske traditioner omkring 27 gange. Så tog vi hjem for at tage en lur og gøre os julelækre før vi tog tilbage over til min bedstemor. Jeg havde fået besked på at tage en rød trøje på af en art, og jeg havde fået lavet mine negle i bedste julestil, dybrøde med små stjerner:)
Vi ankom ved otte-tiden og så gik alle ellers bare rundt og småspiste frugt, brød, ost og pølse, spillede uno og småsludrede. Da kl var halv tolv kaldte de til gave uddeling. Det var ikke alle der fik gaver kun sådan lidt spredt. Jeg fik et hårbørste/spegl-sæt fra hele familien, og en top (jeg selv havde været ude og købe med min mor) fra min lillesøster.
Jeg havde selv givet gaver til mine forældre og tre søskende, og de gaver var vidst også en succes:)
Så blev kl. tolv, og alle gik rundt og kindkyssede og gav hånd, mens de ønskede glædelig jul og et nytår med masser af helbred og fred. Så blev der kaldt til middag (KL. HALV ET?!) Det var ikke noget stort, vi fik ris (surprise), kalkun, skinke, underlig nudel ting, mayonaisse salat og Sushi(?!) Jeg følte et lille savn til julemaden da jeg bagefter IKKE lå på sofaen med hånden på maven og lyst til mere mad. Så spiste vi lidt mere frugt og chokolade og kørte hjem ved to-tiden.
I dag vågnede jeg så kl. et og blev smidt over til julefrokost hos bedstemor. Det var rester fra i går, fiskesuppe og små underlige kød/fedt stykker. I aften kl. otte tager vi til julemesse og bagefter skal jeg vidst i byen.
Så alt i alt var det en dejlig jul, en god og anderledes oplevelse, men jeg må konkludere at den ikke kan slå den danske i mad og hyggefaktor. Men i mennesker jo, vi var vidst omkring 25-30 da den var på sit højeste. Det var meget rart.
Glædelig jul og godt nytår til jer alle!
Feliz natal e um anno novo com muito paz e saude!
Over and out.
lørdag den 25. december 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)